Hvad er det, der er 27 cm langt og kommer fra Aalborg?

Jeg har gjort noget vildt… Jeg har kastet mig ud på online-dating markedet.  Efter at have taget tilløb flere gange, har jeg nu oprettet en profil. Og hånden på hjertet: Jeg hader det! Og er ret overbevist om, at jeg ALDRIG kommer til at møde nogen som helst af disse bejlere IRL. Det tør jeg simpelthen ikke! Efter alt det jeg har været igennem, så ville det være pænt ærgerligt at dukke op i parteret tilstand i en stor kuffert i Peblingesøen… For man ved jo ikke, hvad det er for en, der gemmer sig bag profilnavnet. Altså nogle profilnavne giver jo selv… "Aalborg27cm" f.eks. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad han har målt til at være 27 cm… 27 cm! Hm… Måske man alligevel skulle smide ham en mail  ;-)

Eller hvad med "Trofast 65"? Er det kun mig eller tænker du også på en hund??? Trofast…

Mit eget profilnavn er en hemmelighed. Og det er min profil faktisk også. Jeg har ikke billede på. Det er alt for grænseoverskridende for mig. "Jamen, så er der ingen, der skriver". Og jo! Det er der. Unge mænd byder sig til… Med profilbilleder af deres nøgne overkroppe. Og jeg er langt fra imponeret. Nu er det måske bare mig, der er mærkelig, men et billede af en 20-årig ung mand, der måske nok er vokset til i højden, men mangler drøjden - dét er sgu ikke lige mig… Og så 20 år gammel! Det ville faktisk være mere oplagt at lade ham møde min jævnaldrende søn. Det kunne jo være, at de havde fælles interesser - som IKKE indbefatter mor!!!

Det er en meget almindelig måde at mødes på. Men det er da noget mærkeligt, markedsagtigt noget. Hvis jeg snakkede højt med mig selv ville jeg være hæs af at sige "duer ikke - væk! Næste!" som en anden prinsesse fra et eventyr. Og hvor meget eventyr er der egentlig over at sidde til sit eget bryllup og sige "ja, vi mødtes jo så på netdating. Han var "BigTool4U" og jeg var "StiveSkruer". Arj! Det holder altså ikke…

Skriveblokering?????

Efter at have brugt det meste af en formiddag på at oprette og tilrette bloggen, så er det jo nærmest komisk som jeg sidder og ikke aner, hvad jeg skal skrive om...


Mit hoved svømmer jo over med meninger og ord!


Det, der tager længst tid, når man skal oprette en ny blog, er egentlig at finde et passende navn til den. For hvad er den røde tråd? Er det mad? Er det politik? Er det bare min ordinære hverdag? Tja... Denne blog er nok en blanding af det hele, men gennemgående for indlæggene er, at de er hudløst ærlige. Alt det, som jeg ikke kan sige ude i den virkelige verden har jeg tænkt mig at få afløb for her. For indimellem er jeg ved at eksplodere i en rus af hensynstagen og påklistret positivt livssyn... Man skal have en positiv livsindstilling. Har man ikke det, får man rynker, kræft og dårligt karma.


Men er det ikke farligt? At gå rundt og være påtaget fucking flink hele tiden. Der vil altid være mennesker, som flår hele armen af, når man rækker dem en lillefinger. Jeg tænker sommetider, at de mennesker, der går fuldstændig amok og skyder deres kolleger eller skolekammerater, det er vel sådan nogle, der har været fucking flinke for længe. Og så får den berømte dråbe bægeret til at flyde over... eller også er de bare fucking syge i hovedet.